{"id":4068,"date":"2026-10-01T16:24:51","date_gmt":"2026-10-01T15:24:51","guid":{"rendered":"https:\/\/www.sportremo.com\/?p=4068"},"modified":"2026-10-22T05:53:57","modified_gmt":"2026-10-22T04:53:57","slug":"natur-og-beskyttelse-alt-du-skal-vide","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.sportremo.com\/?p=4068","title":{"rendered":"Natur og Beskyttelse | Alt du skal vide"},"content":{"rendered":"<div>\n<p>Gr\u00f8nne omr\u00e5der i byen er ikke blot til pynt. Den er en grundl\u00e6ggende foruds\u00e6tning for b\u00e5de menneskers trivsel og et varieret \u00f8kosystem midt blandt asfalt og beton. Denne artikel ser n\u00e6rmere p\u00e5, hvad beskyttelse af bynatur omfatter, og hvorfor det har vundet en helt central plads i nutidens byudvikling. L\u00e6seren f\u00e5r et indblik i, hvordan parker og gr\u00f8nne arealer ikke alene forsk\u00f8nner omgivelserne, men ogs\u00e5 styrker folkesundheden, samler lokalsamfundet og giver h\u00e5ndfaste \u00f8konomiske gevinster. Det handler om b\u00e5de strategisk anlagte parker og vilde blomsterstriber til de frivillige ildsj\u00e6le, der hver uge passer sm\u00e5 pletter af gr\u00f8nt. Her samler vi den nyeste viden, praktiske eksempler og de grunds\u00e6tninger, som enhver med interesse for byens gr\u00f8nne liv b\u00f8r v\u00e6re bekendt med.<\/p>\n<h2>Hvad indeb\u00e6rer naturbevaring i en byr\u00e6ttet kontekst?<\/h2>\n<p>Naturbevaring i byen afviger markant fra klassisk naturfredning i \u00e5bne landskaber. Det drejer sig om at bevare, passe og genoprette naturlige elementer i et t\u00e6t bebygget milj\u00f8, hvor pladsen er knap, og anvendelsen skal indeholde mange interesser samtidig. En bypark er ikke kun et rekreativt \u00e5ndehul; den fungerer ogs\u00e5 som tilholdssted for insekter, fugle og padder, som oplag for regnvand og som lydd\u00e6mper. Bybevaring omfatter derfor en flerdimensionel tilgang, der omfatter alt fra gamle all\u00e9tr\u00e6er og v\u00e5domr\u00e5der til gr\u00f8nne tage og facader. Historisk har byer ofte tr\u00e6ngt naturen, men siden de f\u00f8rste havebyer voksede frem i England i slutningen af 1800-tallet, er tanken om at v\u00e6ve det gr\u00f8nne ind i bystrukturen blevet stadig mere dominerende. I dag beskriver fagfolk om \u201dgr\u00f8n infrastruktur\u201d, et netv\u00e6rk af parker, gr\u00f8nne korridorer, vandl\u00f8b og private haver, der tilsammen etablerer en koherent \u00f8kologisk puls inden for bygr\u00e6nsen.<\/p>\n<p>En specifik dansk version af denne t\u00e6nkning kan ses i K\u00f8benhavns Fingerplan, der siden 1947 har s\u00f8rget for, at byv\u00e6ksten sker langs s-togslinjer, mens gr\u00f8nne kiler mellem fingrene holdes fri. Aarhus har p\u00e5 tilsvarende m\u00e5de en bl\u00e5-gr\u00f8n strukturplan, der b\u00e5de hensyntager skybrudssikring og biodiversitet. Udfordringerne er dog talrige: Forurenet jord, lysforurening, invasive arter og et behov p\u00e5 at udnytte selv de mindste arealer til byggeri. Naturbevaring i byen kr\u00e6ver derfor en sammens\u00e6tning af politisk vilje, faglig viden og borgernes engagement. Det er en vedvarende opgave at balancere hensynet til den vilde natur med borgernes \u00f8nsker om boldbaner, opholdsarealer og trygge stier. Forst\u00e5elsen af, at bynatur skal have lov at v\u00e6re vild og selvgroet nogle steder, vinder heldigvis frem, og stadig flere kommuner vedtager strategier for \u201dvild med vilje\u201d.<\/p>\n<h2>De budgetm\u00e6ssige og sociale vindinger ved bynatur<\/h2>\n<p>Gr\u00f8nne byrum er en investering, der giver afkast p\u00e5 flere poster i kommunebudgettet. Ejendomsm\u00e6glere og \u00f8konomer har mange gange p\u00e5vist, at boliger med udsigt til en park eller placeret t\u00e6t p\u00e5 et gr\u00f8nt str\u00f8g oms\u00e6ttes til priser, der er mellem fem og femten procent mere end tilsvarende boliger uden. Denne v\u00e6rdistigning kommer s\u00e5vel grundejere og kommunekassen til gode gennem \u00f8gede ejendomsskatter. Langt mere tungtvejende er de sparede sundhedsudgifter. Estimater fra Aarhus Universitet peger p\u00e5, at fysisk aktivitet i n\u00e6rmilj\u00f8et kan forhindre livsstilssygdomme for tocifrede millionbel\u00f8b \u00e5rligt i en mellemstor by. De gr\u00f8nne omr\u00e5der virker samtidig som gratis klimask\u00e6rme: Tr\u00e6er opsuger CO2, nedbringer energi til k\u00f8ling om sommeren og forsinker regnvand, s\u00e5 kloaksystemet lettes. Hvis man alene inkluderer sparede omkostninger til skybrudssikring, kan en velplanlagt gr\u00f8n struktur ofte m\u00e5le sig med traditionelle r\u00f8rl\u00f8sninger.<\/p>\n<p>P\u00e5 det sociale plan viser unders\u00f8gelser fra blandt andet Statens Institut for Folkesundhed, at nabolag med adgang til f\u00e6lles gr\u00f8nne arealer har mindre tilf\u00e6lde af kriminalitet og h\u00e6rv\u00e6rk. \u00c5rsagen er blandt andet, at parker og haver danner ramme om uformelle m\u00f8der mellem beboere, hvilket opbygger tillid og uformel social kontrol. \u00c6ldre mennesker, der bev\u00e6ger sig i n\u00e6rheden af gr\u00f8nne milj\u00f8er, kommer oftere ud af den sociale isolation og f\u00e5r en mere aktiv hverdag. For b\u00f8rn og unge tjener gr\u00f8nne anl\u00e6g som et alternativ til digital underholdning og skaber plads til fysisk udfoldelse og samv\u00e6r i roligere omgivelser. Turismen nyder ogs\u00e5 godt af en gr\u00f8n byprofil; rejsende v\u00e6lger i stigende grad byer som K\u00f8benhavn og Aarhus for deres rene havnebade, parkmilj\u00f8er og gr\u00f8nne cykelruter. Samlet set er bynaturen s\u00e5ledes en af de mest virkningsfulde motorer for b\u00e5de trivsel og sund kommunal \u00f8konomi.<\/p>\n<h2>Sundhedsm\u00e6ssige fordele ved gr\u00f8nne byrum<\/h2>\n<p>Forbindelsen mellem byens gr\u00f8nne omr\u00e5der og den offentlige sundhed er vel dokumenteret. N\u00e5r beboere har god adgang til parker, kolonihaver eller bl\u00e5 vandmilj\u00f8er, stiger deres fysiske aktivitetsniveau betydeligt. K\u00f8benhavns Kommunes unders\u00f8gelser viser, at mennesker, der bor inden for 300 meter fra et gr\u00f8nt omr\u00e5de, i gennemsnit tr\u00e6ner 20 procent mere end dem, der har l\u00e6ngere. Det mindsker forekomsten af hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og overv\u00e6gt. Samtidig har den mentale genopladning en vigtig rolle. Allerede efter ti minutters gang i et parkomr\u00e5de reduceres niveauet af stresshormonet cortisol, og evnen til at koncentrere sig \u00f8ges. Forskere kalder det \u201drestorative omgivelser\u201d \u2013 steder, hvor hjernen opn\u00e5r ro fra den konstante stimuli, som trafik og byens larm frembringer.<\/p>\n<p>Derudover yder tr\u00e6er og buske en betydelig rensning af luften ved at absorbere partikler og nedbryde skadelige stoffer. I t\u00e6t bebyggede bydele kan en enkelt st\u00f8rre park neds\u00e6tte den lokale temperatur med op til fem grader p\u00e5 en varm sommerdag og dermed forhindre hedeslag hos udsatte \u00e6ldre. St\u00f8jreduktionen fra beplantede volde og st\u00f8jhegn giver ligeledes en direkte helbredsgevinst. For b\u00f8rn er leg i varierede, gr\u00f8nne omgivelser forbundet med bedre motorisk udvikling og f\u00e6rre adf\u00e6rdsproblemer. Disse sammenh\u00e6nge beskrives ofte under begrebet \u201dVitamin G\u201d, der pointerer det gr\u00f8nne elements basale betydning for et godt liv. F\u00f8lgende sundhedsgevinster optr\u00e6der hyppigst i den videnskabelige litteratur:<\/p>\n<ul>\n<li>Lavere blodtryk og mindsket risiko for hjerte-kar-sygdomme<\/li>\n<li>Nedsat forekomst af stress, angst og depression<\/li>\n<li>Forbedret immunforsvar gennem kontakt med jordbakterier og mikrobielt rike milj\u00f8er<\/li>\n<li>Bedre s\u00f8vnkvalitet hos b\u00e5de b\u00f8rn og voksne<\/li>\n<li>Raskere restitution efter operation eller sygdom<\/li>\n<\/ul>\n<p>Det afg\u00f8rende er ikke blot, at det gr\u00f8nne er til stede, men at det er enkelt at n\u00e5 til fods, p\u00e5 cykel eller med offentlig transport. Netop tilg\u00e6ngeligheden er et vigtigt planl\u00e6gningsanliggende, fordi social ulighed i sundhed kan mindskes, hvis udsatte boligomr\u00e5der v\u00e6gtes med velholdte parker og forbindelser. Kommuner, der arbejder m\u00e5lrettet med sundhedsprofilering af lokalplaner, anvender i stigende grad sundhedsparametre som retningslinje for, hvor nye gr\u00f8nne arealer etableres, og hvordan de skabes.<\/p>\n<h2>Lokalsamfundets rolle i bevaring af bynatur<\/h2>\n<p>Beskyttelse af bynatur lykkes kun, hvis de mennesker, der opholder sig og f\u00e6rdes i omr\u00e5derne, tager aktivt del i plejen og udviklingen. Lokalsamfundets engagement kommer til udtryk gennem alt fra nyttehaver og byhaver til affaldsindsamlinger og tr\u00e6plantningsdage. N\u00e5r beboere selv planter blomsterl\u00f8g i vejsiden eller opf\u00f8rer insekthoteller i en f\u00e6lles g\u00e5rd, opst\u00e5r en f\u00f8lelse af ejerskab, som bevarer det gr\u00f8nne mod h\u00e6rv\u00e6rk og fors\u00f8mmelse. Samtidig m\u00f8des mennesker p\u00e5 tv\u00e6rs af generationer og baggrunde i et f\u00e6lles, konkret projekt. Det sociale aspekt er s\u00e5 afg\u00f8rende, at flere forskere kalder bynatur som en platform for social kapital.<\/p>\n<p>I mange kommuner eksisterer tilskudsordninger, som fremmer borgerdrevne initiativer. For eksempel kan en grundejerforening f\u00e5 midler til at omdanne en kedelig gr\u00e6spl\u00e6ne til en vild blomstereng eller etablere en lille lund med hjemmeh\u00f8rende tr\u00e6er. Dansk Byplanlaboratorium har vist, at s\u00e5danne f\u00e6llesskabsprojekter for\u00f8ger nabolivets kvalitet og formindsker oplevelsen af ensomhed. Derudover bidrager borgerne med v\u00e6rdifuld lokal viden om, hvilke arter der trives, og hvad kvarteret har brug for. Initiativer som \u201dGr\u00f8nne Nabof\u00e6llesskaber\u201d og \u201dBy &amp; Biodiversitet\u201d fungerer som bindeled mellem forvaltning og borgere. P\u00e5 Christianshavn har en gruppe frivillige eksempelvis restaureret en historisk voldgravskant med vilde urter, mens en anden forening i Odense har omdannet et nedlagt godsbaneareal til en folkehave med frugttr\u00e6er og b\u00e5lplads. F\u00e6lles for succeshistorierne er, at kommunen tilbyder basisviden og tilladelser til r\u00e5dighed, mens det daglige slid og kreativiteten stammer fra civilsamfundet. Dermed bliver bynaturen et f\u00e6lles anliggende, som \u00f8ger b\u00e5de den biologiske mangfoldighed og den sociale lim i lokalsamfundet.<\/p>\n<p>For at fastholde de frivillige er det vigtigt, at indsatserne er overskuelige og giver synlige resultater. Kommuner, der ans\u00e6tter naturformidlere og arrangerer \u00e5bne workshops, oplever langt st\u00f8rre opbakning end dem, der blot sender breve. N\u00e5r borgere bliver undervist i at artsbestemme vilde bier eller udarbejder ruter for vandreture i n\u00e6rmilj\u00f8et, stiger stoltheden over og v\u00e6rnet om den gr\u00f8nne arv. Det handler i h\u00f8j grad om at g\u00f8re komplekse \u00f8kologiske sammenh\u00e6nge n\u00e6rv\u00e6rende og h\u00e5ndgribelige.<\/p>\n<h2>Hvordan byplanl\u00e6gning inkorporerer gr\u00f8nne omr\u00e5der<\/h2>\n<p>Byplanl\u00e6gningens redskaber er vigtige for, om de gr\u00f8nne arealer forbliver spredte pletter eller danner et sammenh\u00e6ngende system. I Danmark anvendes kommuneplaner og lokalplaner til at fastl\u00e6gge gr\u00f8nne hovedstrukturer, der knytter boligomr\u00e5der med rekreative arealer og naturen uden for bygr\u00e6nsen. Konceptet er at forebygge isolerede \u00f8er af gr\u00e6s, men i stedet etablere gr\u00f8nne korridorer, hvor dyrelivet kan bev\u00e6ge sig, og borgerne kan g\u00e5 fra d\u00f8r til mark uden at krydse st\u00f8rre veje. Et kendt v\u00e6rkt\u00f8j er \u201dgr\u00f8nne kiler\u201d, som man for eksempel ser fra Hovedstadsregionens fem fingerby-princip. Her er kilerne vedligeholdt som landskabsrum med stier, skovpartier og v\u00e5domr\u00e5der.<\/p>\n<p>Moderne planl\u00e6gning integrerer ogs\u00e5 bynaturen ind i klimatilpasningen. Skybrudsveje, regnvandsbassiner og gr\u00f8nne tage virker samtidig som levesteder for dyr og planter. K\u00f8benhavns Skybrudsplan omfatter konkrete forslag til, hvordan vejbede og \u00e5bne render kan opsamle vand og samtidig skabe urbane biotoper. Et andet vigtigt princip er at inkorporere lommehaver og sm\u00e5 parker i eksisterende bystruktur, s\u00e5 ingen bydel er l\u00e6ngere end 300 meter fra et offentligt gr\u00f8nt areal. Det n\u00f8dvendigg\u00f8r, at kommunen aktivt erhverver grunde, omdanner lukkede g\u00e5rdrum og frems\u00e6tter krav til private bygherrer. For at lykkes f\u00f8lger mange danske kommuner disse planl\u00e6gningsprincipper:<\/p>\n<ol>\n<li>Kontinuitet: Sammenk\u00e6d gr\u00f8nne omr\u00e5der via stier, gr\u00f8nne veje og \u00e5bne vandl\u00f8b.<\/li>\n<li>Flerfunktionalitet: G\u00f8r det muligt for arealet at h\u00e5ndtere regnvand, rekreation og biodiversitet samtidig.<\/li>\n<li>Proximitet: Garant\u00e9r for, at mindst 80 procent af beboerne har under 300 meter til et gr\u00f8nt \u00e5ndehul.<\/li>\n<li>Deltagelse: Involver borgere og lokale foreninger tidligt i planl\u00e6gningen.<\/li>\n<li>Vedligeholdelsesplaner: Udarbejd langsigtede vedligeholdelsesstrategier, der respekterer \u00f8kologiske cyklusser.<\/li>\n<\/ol>\n<p>N\u00e5r byplanl\u00e6ggere evner at indt\u00e6nke disse elementer ind fra start, skabes der milj\u00f8er, hvor mennesker og natur styrker hinanden i stedet for at st\u00e5 i mods\u00e6tningsforhold. Konkrete eksempler som Superkilen p\u00e5 N\u00f8rrebro demonstrerer, hvordan et offentligt rum kan indeholde elementer fra hele verden og alligevel have et markant gr\u00f8nt isl\u00e6t med tr\u00e6er og slyngplanter. Tilsvarende er havnebadene i K\u00f8benhavn og Aarhus eksempler p\u00e5, at den bl\u00e5 del af naturen kan bruges rekreativt og samtidig fremme en sund livsstil.<\/p>\n<h2>Artsrigdom i byrummet: Fra vilde bier til byens tr\u00e6er<\/h2>\n<p>Byens \u00f8kosystem er hyppigt betydeligt mere mangfoldigt, end de fleste tror. \u00c6ldre kirkeg\u00e5rde, jernbaneskr\u00e5ninger og bagg\u00e5rde kan huse sj\u00e6ldne planter, svampe og insekter, som har v\u00e6nnet sig til det s\u00e6rlige byklima. Her er hedere end i det \u00e5bne land, og det giver levesteder for varmet\u00e5lende arter som markfirben og svalehale-sommerfugl. Desuden tilbyder tagrender og nedl\u00f8bsr\u00f8r p\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt gunstige forhold for mosser og bregner. Alligevel er biodiversiteten under pres, prim\u00e6rt fordi levestederne forsvinder, n\u00e5r arealer overd\u00e6kkes med beton, og d\u00f8dt organisk materiale ryddes. Lysforurening p\u00e5virker desuden natsv\u00e6rmere og flagermus, mens ukrudtsmidler og asfaltbel\u00e6gning fjerner den vilde flora.<\/p>\n<p>En r\u00e6kke m\u00e5lrettede tiltag kan alligevel \u00e6ndre udviklingen <a href=\"https:\/\/sundskab.dk\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">https:\/\/sundskab.dk\/<\/a>. Kommuner kan oml\u00e6gge udvalgte vejkanter til blomsterstriber, lade gamle stammer forblive og udarbejde artsprogrammer for truede arter. I K\u00f8benhavn bestr\u00e6ber man sig p\u00e5 et \u201dBiodiversitetsskov-projekt\u201d, der lader et omr\u00e5de af Valbyparken forvandle sig naturligt med gr\u00e6ssende kreaturer, d\u00f8de tr\u00e6er og hjemmeh\u00f8rende krat. Private haveejere kan bidrage med en stor \u00e6ndring ved at foretr\u00e6kke nektarrige planter frem for eksotiske arter uden f\u00f8dev\u00e6rdi for insekter. Selv en enkelt blomstrende efeu eller en stabel kvas i hj\u00f8rnet af haven tilbyder skjule- og ynglesteder. For at give en h\u00e5ndsr\u00e6kning til den danske bestand af sm\u00e5fugle kan man placere redekasser og lade visne stauder blive hen over vinteren som fr\u00f8skabe. I det offentlige rum vinder principper om \u201dvild med vilje\u201d mere og mere terr\u00e6n. Det indeb\u00e6rer, at dele af parker tillades at gro uklippede, og at man oplyser form\u00e5let med skiltning, s\u00e5 beboere begriber, at det tilsyneladende roderi er bevidst. I sidste ende fremmer en h\u00f8jere biodiversitet ogs\u00e5 menneskets livskvalitet, fordi en artsrig natur er mere modstandsdygtig, smuk og interessant at f\u00e6rdes i.<\/p>\n<h2>Hyppige sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h2>\n<h3>Hvordan kan jeg selv hj\u00e6lpe med at styrke naturen i min by?<\/h3>\n<h4>Sm\u00e5, praktiske skridt<\/h4>\n<p>Man kan begynde med sin egen altan, g\u00e5rd eller have ved at plante hjemmeh\u00f8rende blomster som kl\u00f8ver, bl\u00e5hat og timian. Selv sm\u00e5 krukker med krydderurter tiltr\u00e6kker bier. Deltagelse i lokale f\u00e6llesplantedage eller indmelding i en byhavsforening tilbyder b\u00e5de viden og netv\u00e6rk. Man kan ogs\u00e5 kontakte kommunens naturformidler og h\u00f8re, om der er brug for frivillige til at t\u00e6lle fugle, ops\u00e6tte flagermuskasser eller overv\u00e5ge paddebestande. Hver lille indsats t\u00e6ller.<\/p>\n<h3>Hvor t\u00e6t p\u00e5 et gr\u00f8nt omr\u00e5de b\u00f8r jeg bo for at f\u00e5 sundhedsgevinsten?<\/h3>\n<p>Forskning indikerer, at afstanden helst skal v\u00e6re under 300 meter. Det svarer til en kort g\u00e5tur p\u00e5 tre til fire minutter. Er afstanden st\u00f8rre, mindskes sandsynligheden for dagligt bes\u00f8g markant. Kvaliteten af omr\u00e5det har dog ogs\u00e5 betydning. Et mindre, velplejet lommepark t\u00e6t p\u00e5 kan v\u00e6re mere v\u00e6rdifuldt end en st\u00f8rre, men utilg\u00e6ngelig park l\u00e6ngere v\u00e6k. Anbefalingen lyder derfor: str\u00e6b efter at f\u00e5 b\u00e5de kort afstand og h\u00f8jt indhold af naturoplevelser.<\/p>\n<h3>Hvad er forskellen mellem en almindelig park og en biodiversitetspark?<\/h3>\n<p>En almindelig park prioriterer typisk kortklippet gr\u00e6s, eksotiske prydbuske og stram orden. En biodiversitetspark fokuserer i stedet p\u00e5 hjemmeh\u00f8rende planter, d\u00f8dt ved, varieret struktur og lader ofte dele af arealet st\u00e5 uplejet. Form\u00e5let er at give plads til insekter, svampe og vilde dyr. I biodiversitetsparker informerer skiltning, hvorfor gr\u00e6sset st\u00e5r h\u00f8jt, og man ser flere fugle- og insekthoteller. Begge typer har sin berettigelse, men kun den sidste styrker artsrigdommen m\u00e5lrettet.<\/p>\n<h3>Kan bynatur virkelig g\u00f8re en forskel for klimaet i en storby?<\/h3>\n<p>Ja, selv relativt sm\u00e5 tiltag som gr\u00f8nne tage, tr\u00e6plantning og regnvandsbede har en m\u00e5lbar effekt. Et modent tr\u00e6 kan opsuge op til 22 kilo CO2 om \u00e5ret og reducere sommerens byvarme med flere grader. Samtidig formindsker beplantede flader overbelastning af kloaksystemet ved skybrud. N\u00e5r mange sm\u00e5 bidder kombineres i en samlet gr\u00f8n struktur, kan de tilsammen s\u00e6nke en bys klimaaftryk og \u00f8ge dens modstandskraft mod fremtidens vejrekstremer.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Gr\u00f8nne omr\u00e5der i byen er ikke blot til pynt. Den er en grundl\u00e6ggende foruds\u00e6tning for b\u00e5de menneskers trivsel og et [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.sportremo.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4068"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.sportremo.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.sportremo.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.sportremo.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.sportremo.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4068"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.sportremo.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4068\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4069,"href":"https:\/\/www.sportremo.com\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4068\/revisions\/4069"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.sportremo.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4068"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.sportremo.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4068"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.sportremo.com\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4068"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}